Lisbeth Jensen   |    Sabine Jensen       |    Laura Jensen     |     Niels Jacob Jensen       |       Else Marie Madsen        

23x – 31xTipoldeforældre

Anders Knudsen Grosen

Ulfeldt

1175-1259

 

Skænkede Sorø Kloster Øskenskov, Stensømagle med Nyrup og Assentorp til Sorø Kloster. Et andet navn for Anders er Andreas, men i DAA kaldes han for Anders. Grosen Ulfeldt blev stamfader til rigshofmester Corfitz Ulfeldt (1606-1664)

 

Anders Knudsen Grosen Ulfeldt var søn af Knud NN og ejede Tersløse (se herunder til venstre).

Cecilie Esberndatter

Hvide

1175– efter 1259

 

Gift ca. 1195

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Strange Andersen Ulfeldt

1195-1268

Peder Andersen Ulfeldt

f. 1198

Johannes Andersen Ulfeldt

1200-1259

Ingeborg Andersdatter Ulfeldt

Absalon Andersen Ulfeldt

1210-1288

NN Andersen Ulfeldt

f. 1215

 

Datter af stormanden Esbern Snare Hvide

 

 

23xTipoldeforældre

Høvding & ridder

Esbern Snare

Hvide

1127-1204

 

Søn af Asser Rig Hvide og Inger Eriksdatter (1100-1157 og datter af  Erik Jarl af Falster og prinsesse Cecilia Knudsdatter, datter af Knud Den Hellige). Gift første gang med Ingeborg Hvide.

 

Se Hvide Slægten

 

 

 

Helena

Guttormsdatter

1170-1230

 

Jens Esbernsen Hvide

Absalon Esbernsen Hvide

Ingeborg Esbernsdatter Hvide

Niels Esbernsen Mule

&

Cecilia Esberndatter

 

Efter Esbern Snares død i 1204 blev hun Kong Valdemar Sejrs frille og fik sønnen Hertug af Estland Knut Valdemarsen.

 

Nogle kilder nævner at Helena døde efter et fald på en trappe  på Sæbygård

 

Guttorm, på dansk Gorm,  er et svensk drengenavn…..

 

 

 

24xTipoldeforældre

Esbern Snare - 1127 - 1204, var en dansk høvding og stormand af Hvideslægten, søn af Asser Rig og bror til Absalon. Esbern var en af Valdemar 1. den Stores vigtigste medarbejdere og deltog bl.a. i vendertogterne. Efter Absalons overtagelse i 1177 af ærkebispesædet i Lund bestyrede Esbern og andre sjællændere skånsk kirkegods, hvilket medvirkede kraftigt til et skånsk oprør 1180-81.

Esbern ejede meget sjællandsk gods og arvede Fjenneslev efter broderen. Han lod desuden slot og kirke opføre i Kalundborg. Saxo beretter om Esberns mange bedrifter og sår. Beretningen om de sidstnævnte blev bekræftet, da Esberns fornemme grav i Sorø blev åbnet, og skelettet viste ben-, arm- og ribbensbrud samt en hofteskade. Det er nævnt at Esbern Snare skulle eje hvad der svarede til 4 herreder, altså mere end arealet af Lolland Falster…..

25xTipoldeforældre

Erik Varmings skulptur af Esbern Snare på Torvet i Kalundborg...

Gammelt kort af Kalundborg, der i 1300-tallet var tæt på at blive Danmarks hovedstad, men sagnet fortæller at Erik af Pommerns rådgivere ikke ønskede at flytte til Kalundborg,  da der var et større udbud af luksus varer i København via Østersøhandlen….. Kalundborg er anlagt af Esbern Snare, da han byggede en borg i 1170 og regnes for at være byens grundlægger…..

Se Ulfeldt Slægten & Urne Slægten

25xTipoldeforældre

Godsejer & Jarl

Guttorm Jarl

(Guttorm Austmannsson)

 

Ingrid

Guttormsdatter

Rein

 

Gift omkring 1150

 

I deres ægteskab kendes kun Helena

 

Ingrid var datter af Guttorm Åsolvsson Rein og Elrid Jonsdatter Blindheim (1114-1141) der stammede fra Romsdal i Norge og var ud af en norsk adelsslægt Giske der kan føres tilbage til Arnmod Jarl Arn-modsson af Giske (945-986) Se mere herunder til højre…

 

De norske aner

 

 

 

 

Jarl Guttorm var sandsynligvis kong Charles Sverker-ssons Jarl af Ulf (den Ældre) i 1160'erne, indtil mindst 1171. Han doneret jord i Dädesjö sogn til Vreta. Hans datter Helena Gut-tormsdatter var gift med den danske stormand Esbern Snare. Helena havde med kong Valdemar II Sejr uden for ægteskab en søn Knut Valdemarsson af Danmark. Forældre kendes ikke….

Høvelsmand & Høvding

Asser Rig

Hvide

1080-1151

Asser Rig og hustru Inge på kalkmaleri i Fjenneslev Kirke, hvor de skænker kirken til Gud.

Inger

Eriksdatter

Ca. 1100-1157

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Esbern Snare

Gift med Ingeborg Andersdatter Ulfeldt

Anden gang med

Helena Guttorsdatter

 

Absalon

 

Ingefred Assersdatter

 

Se Svend Tveskæg

 

Elrid Jonsdatter Blindheim (1114-1141) der stammede fra Romsdal i Norge og var ud af den norske adelsslægt Giske, der kan føres tilbage til Arnmod Jarl Arnmodsson af Giske (945-986)

 

25xtipoldeforældre: Elrid Jonsdatter Blindheim

 

26xtipoldeforældre - Forældre: Jon Arnesen Smørbalte (1080-1100) & NN Brynjulvsdatter (forældre ukendte)

 

27xtipoldeforældre - Jon Arnesen Smørbaltes forældre: Arne Torbergsson Låge & NN Sæbjørnsdatter

 

28xtipoldeforældre - Arne Torbergsson Låges forældre: Torberg Arnesson Giske (990-1050) & Raghild Erlingsdatter til Sola (992-1060), hvis fader var Erling Skjalgson. Deres datter Tora Torbergsdatter blev gift med den norske kong Harald Hårderåde og dermed stammoder til den norske kongeslægt. (se herunder til venstre)

 

29xtipoldeforældre - Torberg Arnesson Giskes forældre: Arne Arnmodsson av Giske (965-1024) & Tora Torsteinsdatter Galge (972-1015)

 

30xtipoldeforældre - Arne Armodssons forældre: Arnmod Jarl Arvidsen av Giske (945-986) & NN

 

31xtipoldeforældre -  Arnmod Jarl Arvidsens forældre: Arnvid Thorarinsson Giske (913-1000)

 

Kilde: Harald Sævold, Sætre, Norge

 

29xtipoldefar Erling Skjalgsson (født ca. 975 – død 21. december 1028 ved Bokn) var en høvding  i Sola det sydvestlige Norge og blandt sin tids mægtigste mænd. Han var svoger til Olav Tryggvason (Kong Olav I av Norge) og først allieret med, men senere dræbt af Olav den Hellige. Erlings gård lå ved det, der nu er Sola Ruinkirke. Var gift med Olavs søster Astrid

Erling anses som tidens fremmeste forkæmper for den traditionelle norske, decentraliserede opbygning med små uafhængige kongedømmer og et tingsystem. Mod dette stod først og fremmest Olav den Hellige, som kæmpede for et centraliseret norsk kongedømme. (”Erling Skalgssons død”  - Illustration af Peter Nicolai Arbo)

Se mere på norsk Wikipedia

Oplysninger om Helena, datter af en jarl Guttorm. I danske kilder er Helene kun nævnt i ”Sorø klosters Gavebog”, som hustru til Esbern Snare, hvor munken også har skrevet at hun er datter af den svenske Jarl Guttorm.

Danske historikere er enige om, at hun engang efter 1180 bliver gift med Esbern Snare og de får datteren Ingeborg Esbernsdatter Hvide, født senest 1190, gift med stormanden og høvedsmanden på Kallundborg, (Vestsjælland), Peder Strangesen Ulfeldt, død 1241. Endvidere er der enighed om, at Valdemar d. 2. Sejr havde Helene som frille og at hun kort tid efter Esberns død i 1204, føder hendes og kongens søn, Knud, senere hertug af Halland og med titel Hertug af Reval, død 1260. Kort efter Knuds fødsel gifter kongen sig med Dagmar af Böhmen, og Helena forlader, eller forstødes, og rejser med sine to børn til Sverige og slår sig muligvis ned i Västergötland. Danske historikere angiver kun, at hun er død efter 1211. Ydermere optræder Guttorm i to breve, som vidne, fra 7. og 8. sept. 1171 (muligvis 1172) hvor en af medunderskriverne er, ærkebiskop Eskil af Lund. Guttorm har sandsynligvis også jord i Nordvestsjælland, muligvis købt af svigerfaderen, Esbern Snare, hvis slægt havde jordbesiddelser i egnen omkring byen Fårevejle, Holbæk amt. Den danske heraldiker, Sigvald Mahler Dam, har i Heraldisk Tidsskrift, bind 6, nr. 51, 1986, skrevet en artikel om et muligt våben til Guttorm: Firdelt skjold af blåt og rødt hvorpå er lagt en ørneklo. Dette våben ses også på skjoldefrisen i Sorø kirke, Sorø amt på Sjælland). Man kunne så spørge hvilke interesser jarl Guttorm havde i Danmark.

Udover eventuelle jordbesiddelser har han muligvis støttet Hvideslægten respektive den danske kongemagts interesser i Sverige. Skåne, som grænsede op til Sverige skulle forsvares og vi ved, at flere danske tronprætendenter forsøgte at rydde kong Valdemar d. Store af vejen. Disse havde gode kontakter i Sverige og opholdt sig ofte her. Har kongen eller Esbern Snare brugt jarl Guttorm, som en slags allieret i Sverige? Kongerne af Sverkerslægten havde et tæt samarbejde med Hvideslægten, som jo bekendt endte med danskernes nederlag ved Lena 1208,  hvor bl.a., Sune Ebbesen, slægtning til Esbern Snare, mistede livet. Sunes datter, Benedikte, var gift med kong Sverker d. 2., som svigerfaderen, Sune forsøgte at genindsætte på den svenske trone, men forsøget endte med nederlaget ved Lena. Det antydes flere steder, at Guttorm støttede Sverkerne og dette er muligvis årsagen til, at den aldrende Esbern, af jarl Guttorm får dennes unge datter til ægte.

Ifølge hjemmesiden Lenke er følgende kilder anvendt for Guttorm og datteren Helena. C.M. Munthe: Norske slegtsmerker, NST Bind 1 (1928), side 345. Mogens Bugge: Våre forfedre, nr. 1197. Bent og Vidar Billing Hansen: Rosensverdslektens forfedre, side 44. Odd Fladstad: Jöran Willumsdatter Søegaard..og deres aner, side 51.

Helena Guttormsdatter 

(født 1170, død 1230) var en svensk Jarledatter. Hendes far var godsejeren og jarlen Guttorm Austmannsson også kaldet Guttorm Jarl.

Guttorm Jarl var trolig jarl under svenskekongen Karl Sverkersson.

Hun er mest kendt for at hun sammen med den danske konge Valdemar Sejr fik sønnen Knut Valdemarson (1205-1260), som senere blev hertug af Estland og Reval (Tallinn). Knut blev født samme år som kong Valdemar giftet sig med Dagmar af Böhmen (Tjekkiet), som dermed blev Dronning Dagmar af Danmark.

Hun var gift med den danske høvding Esbern Snare, og med ham fik hun datteren Ingeborg af Kalundborg.

De Norske Aner         Grevskabet Flandern       The House of Wessex