Lisbeth Jensen   |    Sabine Jensen       |    Laura Jensen     |     Niels Jacob Jensen       |       Else Marie Madsen        

19x - 23xTipoldeforældre

Bonde

Snafs

f. 1285

 

Emmelev

Kjærgaard

 

 

 

 

 

19xTipoldeforældre

NN

 

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Otto Bondosen Snafs

NN Bundesdatter

NN

Snafs

 

 

 

20xTipoldeforældre

NN

Jensdatter Urne

f. 1255

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Bonde Snafs, f. 1285

21xTipoldeforældre

I Bjolderup kirkes våbenhus findes

den 186 cm lange, flade ”Bjolderupsten”. Runer fortæller: ”ketil urnæ ligir hir” (”Ketil Urne ligger her”). På stenen findes også et kors, der forneden har blade og rødder. Stenen kan dateres til omkring 1200 og har dækket en stormandsgrav. 1238 og 1245 nævnes herremanden Matthias Urne. Omkring 1280 testamenterede Knud Snubbe bl.a. 6 otting jord i Bolderslev og hele skoven i Urne bortset fra 3 ottinger til Løgum Kloster. Otte dage derefter døde han.

Stormanden Jens Urne nægtede imidlertid at godkende testamentet. I 1283 klagede klosteret over, at Jens Urne havde beslaglagt jorden. Striden fandt først en løsning i 1290, da en voldgift ved bisperne i Slesvig og Ribe godkendte testamentet, men gav Jens Urne valget mellem at afstå jordegodset til klostret eller betale 500 mark. Han valgte det sidste. Måske var Ketil, Mathias og Jens Urne far, søn og sønnesøn; i hvert fald var de af samme slægt. Kan de knyttes til den danske adelsslægt Urne, der nævnes på Sjælland fra 1321 og uddøde i 1903, gør det Urnerne til Danmarks ældst kendte adelsslægt.

Navnet Urne er også knyttet til Sønderjyllands gamle landsting, Urnetinget. Vor viden herom er meget begrænset, da det var et politisk ting uden domsmyndighed. Ved omtalen af Svend Estridsens død i 1074 i Søderup nævner Knytlingasagaen, at det skete ”efter afholdt ting”, sandsynligvis Urnetinget. Ifølge Saxo lod Harald Kesja sig i 1134 kåre som konge ”ved Urnetingets stemmer”. I 1137 blev kong Erik Emune ifølge nogle kilder dræbt på Urneting, mens andre kilder stedfæster drabet til Ribes omegn. I 1182 lod Knud 6. sig hylde som konge på Urnetinget.

Siden omtales Urnetinget i forbindelse med de sønderjyske hertuger, således hertug Valdemar 2. Abelsøns forlening med Sønderjylland i 1254 og et forlig mellem kong Erik Menved og hertug Valdemar 4. Eriksøn i 1306.

Næste gang, vi hører om tinget, er i 1393 og 1397, hvor hertug Erich af Sachsen-Lauenburg og hertuginde Elisabeth af Mecklenburg ”på Urnehoved på landstinget” gav afkald på deres arverettigheder til fordel for den holstenske greve Gerhard 6., der fra 1386 også var hertug af Sønderjylland. Her benyttes første gang navneformen Urnehoved.

I 1460 lovede kong Christian 1. at mødes årligt med ridderskabets slesvigske medlemmer på Urnehoved. I 1523 mødtes tilhængerne af kong Christian 2. på Urnehoved for at støtte ham imod hertug Frederik. Herredsfoged Nis Henriksen forsøgte at tale bønderne fra dette, men måtte ifølge overleveringen flygte fra tinget med kappen gennemboret af fem pile. I 1524 blev tinget flyttet til Flensborg. Urnetinget var ophørt med at eksistere.

Urnetinget lå på Urnehovedbanken, men hvor ved vi ikke. I 1930 blev der i et hjørne af marken ”Løgpold” sat en mindesten med indskriften ”Urnehoved, Sønderjyllands landsting indtil 1523. Med lov skal land bygges”. I 1939 blev Urnehovedselskabet stiftet for at etablere en mindepark på samme mark, og i 1947 var den færdig. Hertil blev stenen fra 1930 flyttet og flankeret af tre sten på hver side med oplysning om begivenheder på tinget. I mindeparken har der siden været afholdt grundlovsmøder.

22xTipoldeforældre

NN

Ketil/Kjeld

Urne

1170-1210

 

23xTipoldeforældre

NN

Mathis Keldsen

Urne

f. 1210-1246

 

Jens/Johannes Mathisen

Urne

1230-1290

 

 

Kilde: DAA Anders Thiset, Uwe Brodersen, Wikipedia, Roskildehistorien.dk med flere

Bjolderup Kirke (12 km fra Åbenrå) er bygget i 1100-tallet, muligvis som efterfølger for en trækirke, som var en del af en stormandsgård på stedet. I 1300-tallet er kirkeskibet udvidet mod vest og i 1589 blev det bastante tårn tilføjet. Un-der Kejserkrigen 1624-27 blev kirken brændt ned af danske tropper, som var på tilbagetog, forfulgt af de kejserlige tropper under Wallenstein. Det nuværende våbenhus er bygget i 1816 som erstatning for et ældre våbenhus.

Den store slægt deles normalt i to hovedlinjer med biskop Lauge Urnes brødre, lands-dommer i Skåne Lauge Urne (d. 1530) og rigsråd Knud Urne (d. 1543), som stamfædre. Slægten, der fra 1500-tallet omfattede lensmænd, lands-dommere og officerer med besiddelser mange steder i landet, vedblev også efter enevældens indførelse 1660-61 at indtage vigtige civile og militære embeder. Mandslinjen uddøde i 1903.

Bjolderup stenen:

”ketil urnæ ligir hir”

H.E. Jørgen Knudsen Urne (17. oktober 1598 på Halsted Kloster – 19. februar 1642)

var en dansk rigsmarsk, og en af de mest kendte i Urne slægten. H.E. betyder at han var rider af elefantordenen…..

Han var søn af lensmand Knud Axelsen Urne og Margrethe Eilertsdatter Grubbe og dermed bror til 

1: Rigskansler Christoffer Knudsen Urne, Aarsmarke (Knuthenborg) Gift med Sofie Lindenov (datter af Hans Lindenov til Gavnø)

2: Eiler Urne til Rudbjerggaard & Gunderslevholm (købt i 1624 af Christopher Gjøe) Gift med Jytte Gyldenstjierne (datter af  Henrik Gyldenstjierne, Gammel Estrup og Mette Rud, (datter af søhelten Otte Rud, som Henrik Gyldenstjierne tjente under med hæder, hvor han blev såret under slaget den 4. juni 1565)

3: Landsdommer Axel Knudsen Urne, Rygård

4: Rigsråd Sivert Knudsen Urne til Rårup 

5:Rigsråd Frederik Knudsen Ur-ne til Bregentved (ved Haslev og på 6338 hektar) gift med Karen Arentfeldt

Urne slægten ejede fra 1527 Aarsmarke (nu Knuthenborg), da Knud Jørgensen Urne overtog godset efter Albreckt Jørgensen Baad. Aarsmarke var i Urne slægten i seks generationer indtil dødsboet efter rigskansler og statsholder i Norge Christopher Knudsen Urne solgte til Cornelius Lerche, hvis datter blev gift med Eggert Christopher von Knuth i 1681. Christopher Knudsen Urne var far til Christian Urne, landsdommer på Fyn…..

Knuthenborg er en gammel hovedgård, som ligger på Lolland lige nord for Maribo (Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt). Gården blev tidligere kaldt Aarsmarke og nævnes første gang i 1372. Grevskabet Knuthenborg blev oprettet 2. marts 1714 og varede til 1919. Hovedbygningen er opført mellem 1865 og 1866 ved H.S. Sibbern og udvidet i 1885. Bygningerne er beliggende i Nordeuropas største parkanlæg i engelsk stil og huser i dag Knuthenborg Park & Safari.

Knuthenborg Gods er på 2338 hektar med Skovgård, Bøgagergård og Toftegård.

Cæcilie Lavesdatter

Litle

f. ca. 1235

 

Jens & Cæcilie fik fire sønner og en datter: Mathis som skødede gods i Lemming i 1315. Jacob var ridder for Peder Porse. Johannes, nævnt i 1321 og Nicolaus, også nævnt i 1321 og i 1355 pantsatte et gods i Tjulstrup til Ture Knudsen

Urne, dansk ur-aldelig slægt oprindelig fra Sønderjylland. Slægtens navn, der optræder over Kjeld Urne fra ca. 1200, stammer fra en senere forsvunden sønderjysk landsby.

 

Urne Slægten kan først med sikkerhed følges fra ridder Niels Urne, som levede i 1380. Flere af med-lemmerne sad i det danske rigsråd i 1500-tallet…..

Litle Slægten

Ulfeldt Slægten

Urne