Se Klyne & Stage Slægten

   Lisbeth Jensen   |    Sabine Jensen       |    Laura Jensen     |     Niels Jacob Jensen       |       Else Marie Madsen        

8xTipoldeforældre

Sognepræst

Hans Jørgensen

Hammer

1605-1691

Sognepræst i Førslev Kirke fra 1640-1671 og fra 1671 til sin død provst i Flakkebjerg Herred. Bror til sognepræst  Laurits Jørgensen Hammer, Lynge-Broby og bror til præstefruen Anna Nyborg i Kongsted….

Margrethe

Frederiksdatter

Klyne

1627-1691

Født i Vindinge Kvislemark Sogn

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Anna Hansdatter Hammer

Christian Hansen Hammer

Elisabeth Hansdatter Hammer

 

Datter af Sognepræst Frederik Andersen

Klyne

 

Se Klyne & Stage

Slægten

I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende:

"Omtrent samtidig med sit Ægteskab har Anders Sørensen rimeligvis begyndt en selvstændig virksomhed som handelsmand, men denne virksomhed synes, uagtet han havde så rig en fader, og hans kone også må have haft nogen formue, at være begyndt ganske i det små; i det mindste træffer vi ham i foråret 1573 selv stående i "en lille krambod" i Nørregade.

Her kom en mand fra Landet, som vilde købe nogle sild af ham, men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens værdi, hvortil Anders Sørensen skulle tage en "gammel daler", idet bonden ville have, at han skulle give mere for den, end den efter kongelig forordning skulle gjælde. Da bonden blev for nærgående, stødte Anders Sørensen ham bort, men nu begyndte han ude på gaden at true med en kniv, som dog ved tililendes hjælp blev vristet fra ham.

Efter vidnernes forklaring kunde der ikke lægges Anders Sørensen noget til last.

I samme forår begyndte vor unge ægtemand og borger at leje af byens jorder, og samme dag, som forhøret blev optaget i den ovennævnte sag, fik han skøde på en Kaalgaard med bygning (lysthus) på St. Hans Holm, det vil sige, den ø, som dannedes af byens grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og åens 2 hovedarme".

Fortsættes til venstre...

 

Anders Sørensen Klyne efterlod en enke Kirstine Lauritsdatter og 9 børn. Den første levede indtil 1534; men sjælden har en kone haft mere sorg end hun. Foruden hendes mand omkom også sønnerne alle på 1 nær på en sørgelig måde, mere eller mindre ved deres egen brøde, og døtrene havde til dels også en højst uheldig skæbne.

 

Se

Kirstine Lauritsdatter

 

Anders Sørensen Klyne var forstander for Ribe Hospital fra 1577– i hvert fald indtil 1590. En stilling hans far Søren Jacobsen Stage havde fra 1556-1557. Anders Sørensen Klyne var også rådmand i Ribe -

 

Herunder

 

Det Gamle Rådhus i Ribe

Sognepræst

Frederik Andersen

Klyne

1589-19.3 1657

 

Vindinge Kvislemark

 

Tidligere slotspræst ved Frederiksborg Slot

 

Efterfulgt af sin søn Anders Frederiksen Klyne

 

Gift anden gang med Margrethe Pedersdatter Munk

 

Søn af

Anders Sørensen Klyne

1552-1598

&

Kirstine Lauritsdatter

1552-1634

 

 

 

Lisbeth

Andersdatter

Død 2.7 1650

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Anders Frederiksen Klyne

1625-1686

Karen Marie Klyne

1631-1656

Margrethe Frederiksdatter Klyne

 

9xTipoldeforældre

Den 5. maj 1598, samme dag som Ribe Latinskole havde sin majfest, indtraf imidlertid en sørgelig begivenhed. Anders Sørensen Klyne, herredsfogeden i Gørding Herred Søren Jensen Bramming og Jakob Svanning havde været sammen hele eftermiddagen og havde drukket godt, først hos Jakob Svanning og derefter hos Anders' svigersøn biskob Hegelund. Men under festlighederne i biskoppens gård var herredsfogeden blevet temmelig beruset, og da han i kådhed truede Anders med sit sværd, ville denne parere med et spyd, han havde med sig - vistnok også for sjov. Pludselig snublede herredsfogeden (han var jo stangdrukken) og kom derved til at såre Anders sådan i benet, at han døde 4 dage senere. Herredsfogeden Søren Bramming blev straks arresteret, men slap atter løs ved kaution. Skønt der ikke var nogen grund til at antage, at gerningen skete forsætligt, forfulgte Anders Sørensen Klynes slægt dog sagen imod herredsfogeden med stor iver, og Jakob Svanning førte sagen for dem med stor dygtighed.

 

At drabet ikke var sket af våde ville han bevise derved, at Søren Bramming jo med forsæt havde trukket sit sværd og derfor burde gøres ansvarlig for den ulykke, som var sket. Nævningetinget  svor da også den 13. juni drabsmanden fra hans fred. De gjorde ham med andre ord fredløs. Søren Bramming fik dog en dygtig forsvarer i lensmanden Albert Friis, som fik sagen fremført i rådstueretten (En domstol i middelalderen, som fandtes i købstæderne og bestod af borgmesteren og rådmændene), som derefter dømte dommen ugyldig…...

Et drikkegilde gik grueligt galt, som kostede hans liv

Anders Sørensen Klyne var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han den 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a. udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester. Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer.

Huset nr. 378 på Nederdammens nordside arvede han efter sine forældre, som havde boet der. Senere købte han to ejendomme (ødehuse), som lå øst for dette hus, nedrev dem og opbyggede et nyt.

I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580. Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling ”Rig og fattig i Ribe”, p. 188, bind 2: Anders' første hus lå på Grønnegade (Østsiden, mellem rådhuset og hjørnehuset ved torvet).

Fra 1577 (efter faderens død) flyttede han og familien på ind på Nederdammen i faderens hus, (det næst vestligste på nord siden). I 1588 flyttede familien ind i naboejendommen: Huset øst for faderens.

Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede. Det skal dog på ingen måde forstås sådan, at denne families liv og død var tidstypisk.

Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger.

"At Anders Sørensen endelig også har beskæftiget sig med skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans enke senere lod i det mindste 1 skib bygge, dels af en kongelig tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget ege skibstømmer, som han på 5. år havde samlet "med stor bekostning" i den hensigt at lade sig et skib bygge i Ribe, hvilket forsæt det dog ikke nu var hans lejlighed at udføre. Da egetømmer ikke måtte udføres af landet, måtte han søge om og fik "for denne gang" tilladelsen dertil.

For en meget betydelig del satte Anders Sørensen sine penge i huse og andre ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han på den østlige side af det efter faderen arvede hus på Nederdammens Nørreside 1585 købte og derefter rimeligvis af nyt opbyggede 2 ejendomme, hvor han derpå flyttede ind og boede til sin død.

1588 købte han dernæst en part, og 1597 de øvrige parter i det hus, som lå nærmest vesten for hans faders forhenværende hus, imellem dette og Mølleslusen.

1597 købte han også den nærmeste gård inden for Nørreport på samme Nederdams Nørreside, så at han nu ejede den største del af denne Hovedgades ene side; men desuden ejede han huse og boder (mindre huse, som udlejedes til fattige folk), rundt omkring i byen.

Foruden det hus i Grønnegade, som han først selv havde beboet, og hvori han senere holdt Vinkjelder, ejede han flere huse i Grønnegade, Fiskergade, på Nyjord (nu Skibsbroen) og i de mellemliggende slipper.

Efter den store ildebrand i september 1580, som lagde den østlige side af Stenbogade og Torvet, dernæst hele Storegade, Sortebrødregade, Per Dovns Slippe, Vægtergade, Hundegade, Badstuegade og Klosterstræde ganske øde, overtog Anders Sørensen dels for gæld, og dels købte han flere grunde i disse gader og ejede rimeligvis selv i forvejen nogle.

På det tidligere nævnte blad i Biskop Blochs Samlinger nævnes derfor også, at han lod opbygge mange huse i Ribe efter den store ildebrand. I øvrigt ejede han huse i næsten alle byens gader, flere stalde udenfor Nørreport og flere haver på St. Hans Holm; men nogen bestemt angivelse af antallet på hans ejendomme tør jeg ikke gøre".

"Ifølge den anselige stilling, som Anders Sørensen indtog i byen, var det rimeligt, at han efterhånden blev valgt til dens hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 borgere, som i forening med kapitlet havde overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han således underskrevet en kontrakt, som denne bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som både præst og husholder eller spisemester i Hospitalet.  Det var nemlig på den tid det almindelige, at disse 2 stillinger ved Hospitalet var forenede.

Han skriver sig her selv: Anders Seuerinss Klyne; men det er også det eneste sted, hvor jeg har fundet, at han enten har kaldt sig selv eller af sine samtidige er blevet kaldt med dette tilnavn. Han vedblev rimeligvis at være Hospitalsforstander idet mindste indtil 1590, thi i dette år erhvervede han, som der fortælles i Hospitalets gamle kopibog, et kongeligt missive fra regerings rådet nei Kristian den 4. mindre arrighed til Lensmanden på Riberhus om at udlægge Hospitalet vederlag for 2 gårde, som nogle år tidligere var blevet taget  fra det og lagt under Kolding Hus.

Det kongelige missive er dateret Kolding Hus, hvorhen Anders Sørensen altså rimeligvis var blevet sendt af Hospitalets Bestyrelse, for at overbringe og mundtlig at understøtte dets andragende. Han udførte, som vi have set, sit hverv på en heldig måde; men det varede dog endnu adskillige år, førend Hospitalet virkelig fik vederlaget.

Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte gange hædres frem for andre borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden borgmestrene og rådmændene ved indgåelsen af et forlig eller afgivelsen af en forpligtelse på rådhuset for magistraten.

Den 22. Juli 1588 blev han endelig selv blevet rådmand tilligemed Ebbe Mogensen og Thomas Jørgensen, således at han var nummer 2 blandt de optagne. Rådmændenes antal forøgedes derved til 10, som var 2 over det regelmæssige og i den gamle by lov (§ 28) fastsatte antal. Om det var for at kunne få Anders Sørensen med optagen, at magistraten, som selv supplerede sig, overskred det almindelige antal, tør jeg heller ikke sige; men det var dog egentlig ikke noget usædvanligt, at der var 9 eller 10 rådmænd på engang".

Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598.

På et Epitafium over Anders Sørensen Klyne og hans hustru, som dog ikke længere eksisterer, fandtes følgende Hovedindskrift:

 

"Her hviler i Herren Erlig Mand Anders Søffrensön, Raadmand udi Ribe, som af sit Banesaar hensoff paa den fierde Dag den fierde Maji Anno 1598, udi Christi Naades sande Bekiendelse i hans Alders 48 Aar. Efterlod 4 Sönner og 5 Døtter".

Anders Sørensen Klyne

10xTipoldefar

Niels Jacobs Aner