Alexander Pedersen

Se Glob Slægten

   Lisbeth Jensen   |    Sabine Jensen       |    Laura Jensen     |     Niels Jacob Jensen       |       Else Marie Madsen        

Peder

Pedersen

Før 1130 - Borup efter 1157

 

 

 

Ingefred

Assersdatter Hvide

 

 

30xTipoldeforældre

Peder

Bodilsen

Død tidligst 1142

 

Til Eggeslev

 

Peder Bodilsen er opkaldt efter sin mor, og derfor må hun have været meget betydningsfuld. Flere spekulerer at moderen skulle datter af en af Erik Ejegods mange friller….

 

 

 

 

     Una NN

 

 

 

 

 

Nævnes også som datter af en kongefrille

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Jørgen

Knud

Job

31xTipoldeforældre

Peder

Bonde

1100-1130

 

 

 

 

 

Bodil

Eriksdatter

 

I deres ægteskab var der

flg. børn:

 

Peder Bodilsen

Hemming Bodilsen

Jørgen Bodilsen

 

32xTipoldeforældre

Peder Bodilsen

 

som klosterstifter. Som Sven Estridsen var Peder opkaldt efter en fornem mor, og vi kender ikke hans far. Selv blev han en fremtrædende stormand, som efter drabet på Knud Lavard (billedet herunder) støttede Hvide-slægten imod drabs-manden. I Næstved Sankt Peders Kloster, som han grundlagde sammen med sin mor og sine brødre, mindedes han i dødebogen og hædredes med denne illustration, hvor han overrækker kirken som gave til sin navnehelgen, selveste Sankt Peder.

En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever eller elskerinde i tillæg til hustruen. Det var typisk konger og adelsmænd, som havde en eller flere friller. Kongen havde friller ved siden af dronningen, fordi de var gift af politiske grunde. Svarer nogenlunde til en konkubine i Romerriget.

På Island i vikingetiden havde de fleste høvdinge fra slutningen af 1100-tallet og frem til 1260'erne forhold til flere friller samtidigt. Dermed indgik de i forpligtende forhold til de mest betydningsfulde familier i lokalbefolkningen. Forholdene blev indgået med samtykke fra pigernes familier, som dermed sikrede sig ekstra beskyttelse. Pigen selv havde sikret sin stilling i samfundet. Fik hun en søn, der senere blev høvding, kastede det glans over hendes familie, og i alle tilfælde var det bedre at være høvdingefrille end gift med en fattig bonde. Giftede høvdingen sig, kunne han sende frillen hjem uden at blive uvenner med hendes familie, og hun selv kunne indgå et fordelagtigt ægteskab.

Frillebørn af tre danske konger – Christian IV, Frederik III og Christian V – fik efternavnet Gyldenløve.

Peder Bodilsen og brødrene Hemming og Jørgen plus moderen Bodil giver 29/11 1135:

Gods på Sydsjælland og Falster - 600 tdr. agerjord plus skov, halvdelen af Lille Næstved, ejendomme i Store Næstved, herunder en mølle:

Peder: Gårde i Ladby og Bukkerup (1 3/4 bol), 1/6 af Faksinge Ore (skov). I Keldby (Møn) 5½ bol.

Hemming: Gårde i Ålebæk (½bol) på Møn og Gedesby (Falster) (1 bol).

Jørgen: Gårde i Gedesby (Falster) (2 bol) og i Skelby og Vålse med enge og skove.

Moderen Bodil: Det halve af Lille Næstved og skoven af Ladby Ore. Gård i Torp samt 1 1/4 bol i St. Næstved plus 1 mølle

Knud Lavard var den eneste legitime søn af Erik Ejegod og Bodil, og halvbror til Harald Kesja, Erik Emune og Ragnhild (mor til Erik Lam). Han blev muligvis født på borgstedet Hagerup ved Slangerup, hvor hans fader blev født, da byen sammen med Dalby i Skåne var sæde for Svend Estridsens hof. Han blev tidligt forældreløs, da Erik Ejegod og Bodil døde under en pilgrimsrejse til Palæstina i 1103. Derfor voksede han op hos Skjalm Hvide. Da han selv blev myrdet, voksede hans søn, Valdemar, op hos Skjalm Hvides søn, Asser Rig, sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Knuds farbror, kong Niels, udnævnte i 1115 Knud til jarl af Sønderjylland – en position han udnyttede til at føre erobringskrig mod det vendiske folk obotritterne i Holsten. Efter på denne måde at have pacificeret en kilde til uro i det tyske rige blev han udnævnt til hertug af Holsten (i modsætning til de schauenburgske grever af Holsten) og antog samme titel for sit danske len, der herefter kendes som Hertugdømmet Slesvig. Under et familiebesøg i Haraldsted blev han 7. januar 1131 myrdet af sin fætter, Magnus, der formentlig så ham som en farlig konkurrent til tronen. Mordet i Haraldsted Skov blev indledningen til en borgerkrig, der først endte i 1157, da Valdemar blev ene-konge.

Sønnen Valdemar fik i 1170 Knud Larvard helgenkåret.

Lille Næstved Mølle - Oliemaleri fra 1935 af Arthur Nielsen

Næstved ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb og er med sine 42.141 indbyggere (2013) Sjællands femtestørste by. Næstved ligger i Næstved Kommune og tilhører Region Sjælland.

Byens navn er dannet af leddet næs (halvø) og tved, som betyder "afskæring". Næstved er en betydelig handels- og industriby og blev i 2006 kåret som den tredjebedste handelsby i Danmark. Tidligere har byen været kendt for sine gardehusarer, som dog siden er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København, samtidig med at den har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Den har desuden en havn med udløb i Karrebæk Fjord.

Læs mere på Wikipædia

Skovkloster =

Skt. Peders Kloster

Næstved

Herunder kalkmaleri i Vigersted Kirke ved Ringsted af Knud Lavard

Peder Bodilsen

(død tidligst 1142) var en sjællandsk stormand.

Moderen Bodil spekuleres at have tilknytning til kongeslægten. Peter havde brødrene Hemming og Jørgen.

I 1123 foranledigede han oprør for at sikre cølibatets overholdelse bland præsterne.

Efter prins Magnus mord på Knud Lavard i Haraldsted Skov (januar 1131) var han og andre af den myrdede Knud Lavards venner aktive for at ophidse til hævn over Magnus og hans medskyldige. Peders kapellan Nothold blev biskop af Ribe efter slaget ved Fodevig, der afsluttede den borgerkrig, der fulgte mordet.

I 1135 stiftede han sammen med sin mor og sine brødre et benediktinerkloster, St. Peders Kloster, i Næstved, og han sluttede sig siden til biskoppen i Roskilde, Eskil, da denne (o. 1137) fik sjællænderne til at rejse sig mod Erik Emune, som Peder tidligere altså havde støttet i borgerkrigen, og fordrive ham fra Sjælland. Mod den tilbagevendte konges ønske udvirkede Peder Bodilsen, at Eskil blev Assers efterfølger på Lunds ærkebispestol i 1137.

Hvideslægten havde støttet kongen i under det sjællandske oprør og stod dermed i opposition til Eskil og Peder. Saxo skriver, at Peder i 1136 på Sjællands landsting – uden held – prøvede at få fradømt hviderne deres ejendom.

Peder Bodilsen levede endnu i begyndelsen af 1142, men antages at være død enten dette eller et af de nærmest følgende år, 30. april.

Med sin hustru Unne havde han 3 sønner: Jørgen, Knud og Job.

På Hjultorvet i Næstved findes en rytterstatue, Danmarks mindste, af Peder Bodilsen. Den er en borgergave, opsat ved byens 800 års jubilæum som købstad i 1935.

Stormanden Peder Bodilsen levede samtidig med Absalon, altså i 1100-årene. Peders familie, Bodil-slægten, var umådelig rig og magtfuld og kontrollerede hele det sydlige Sjælland, Møn og Falster. Hvide-slægten, som Absalon tilhørte, dominerede den nordlige del af Sjælland.

Det er ret sandsynligt at de to magtfulde herrer, Peder og Absalon, mødte hinanden.  Saxo fortæller om en hærfører, Peder, som var med Absalon og Kong Valdemar på togt i Venden (i det nuværende Tyskland). Det er med stor sandsynlighed Peder Bodilsen, som Saxo mener.  Peder Bodilsen blandede sig i religiøse sager, bl.a. sørgede han for, at biskoppen i Roskilde, Eskild, fik et nyt job som ærkebiskop i Lund. Det var Absalon som overtog Eskilds gamle job som biskop i Roskilde. Senere også i Lund.  På Næstved Museum findes et gavebrev underskrevet af Peder Bodilsen i 1135. I dette brev giver han sammen med sin familie nogle værdifulde gaver til Benediktiner-munkene, som netop var ankommet til byen, så de kunne stifte et nyt kloster, Skovkloster, som i dag er Herlufsholm Skole.

30x - 32xTipoldeforældre

Else Marie`s Aner